Vært: Henrik Heide
\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren
\n\nDenne episode af Sikkert og vist handler om matematik, som har været en forudsætning for udviklingen af moderne naturvidenskab, fordi matematiske metoder er så effektive til at beskrive naturen og fysikkens love.
\n\nEt mirakel og en gave: Fysikkens love kan beskrives med matematik
\n\nMatematiske modeller gør videnskaben nyttig
\n\nLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022
","summary":"Matematiske modeller kan forudsige himmellegemernes bevægelse og udviklingen i store systemer som klima, pandemier og til en vis grad vejret. Derfor har matematiske gennembrud været en forudsætning for moderne naturvidenskab.","date_published":"2022-01-13T22:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/f8dab586-b905-435d-af6c-76627bdda253/a4e58bdc-040e-48d0-8b00-50f907fe454c.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":10208697,"duration_in_seconds":633}]},{"id":"2fccaac8-05f9-408d-afdc-dd30829068d0","title":"Episode 8: Tilfældigheder og turbulens skaber kaos i store systemer","url":"https://sikkertogvist.fireside.fm/8","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren\n\nI denne episode af Sikkert og vist bliver det rent kaos, for vi skal se på, hvordan små ændringer kan skabe uforudsigelige konsekvenser i ikke-lineære systemer, både inden for fysik, meteorologi, biologi og økonomi. Fænomenet er også kendt som ‘sommerfugleeffekten’, hvor en mikroskopisk ændring i et system totalt kan forandre måden, hvorpå systemet udvikler sig.\n\nLinks\n\nFysikkens mareridt: Kaos og turbulens\n\nLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022","content_html":"Vært: Henrik Heide
\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren
\n\nI denne episode af Sikkert og vist bliver det rent kaos, for vi skal se på, hvordan små ændringer kan skabe uforudsigelige konsekvenser i ikke-lineære systemer, både inden for fysik, meteorologi, biologi og økonomi. Fænomenet er også kendt som ‘sommerfugleeffekten’, hvor en mikroskopisk ændring i et system totalt kan forandre måden, hvorpå systemet udvikler sig.
\n\nFysikkens mareridt: Kaos og turbulens
\n\nLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022
","summary":"De fleste fysiske systemer i teorien forudsigelige, men der opstår også tilfældigheder i store systemer. Nogle gange bliver tilfældighederne voldsomme og gør forudsigelser helt umulige.","date_published":"2022-01-13T21:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/f8dab586-b905-435d-af6c-76627bdda253/2fccaac8-05f9-408d-afdc-dd30829068d0.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":15126405,"duration_in_seconds":941}]},{"id":"674cb9f6-fc4c-46e8-b580-8f08717a2094","title":"Episode 7: Om termodynamik, entropi og hvorfor du bliver ældre","url":"https://sikkertogvist.fireside.fm/7","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren\n\nTermodynamik og entropi er emnet for denne episode af ‘Sikkert og vist’, hvor vi kommer ind på, hvad vi forstår ved temperatur og termisk ligevægt, og hvordan systemer har en trang til at gå fra orden til uorden over tid. \n\nFor at modstå denne kraft er vi mennesker – ligesom andre former for liv – nødt til at indtage energi i form af føde, og det kan ifølge nogle forskere forklare, hvorfor vi ældes med tiden.\n\nLinks\n\nNår få bliver til mange opstår en forudsigelig form for uorden\n\nSupergamle mennesker spiller hvert år plat og krone om livet\n\nLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022","content_html":"Vært: Henrik Heide
\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren
\n\nTermodynamik og entropi er emnet for denne episode af ‘Sikkert og vist’, hvor vi kommer ind på, hvad vi forstår ved temperatur og termisk ligevægt, og hvordan systemer har en trang til at gå fra orden til uorden over tid.
\n\nFor at modstå denne kraft er vi mennesker – ligesom andre former for liv – nødt til at indtage energi i form af føde, og det kan ifølge nogle forskere forklare, hvorfor vi ældes med tiden.
\n\nNår få bliver til mange opstår en forudsigelig form for uorden
\n\nSupergamle mennesker spiller hvert år plat og krone om livet
\n\nLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022
","summary":"Termodynamikken forklarer, hvorfor tiden ikke kan gå baglæns, og hvorfor vi skal tilføres energi for ikke at komme i termisk ligevægt med vores omgivelser – altså dø. ","date_published":"2022-01-13T21:30:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/f8dab586-b905-435d-af6c-76627bdda253/674cb9f6-fc4c-46e8-b580-8f08717a2094.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":14090284,"duration_in_seconds":876}]},{"id":"85049aa4-681b-42b2-b975-c4f60dbe3096","title":"Episode 6: Atomteori for begyndere","url":"https://sikkertogvist.fireside.fm/6","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren\n\nI denne episode af Sikkert og vist dykker vi ned i universets mindste byggesten. Lige fra de gamle grækere har der været nogle, der mente, at tingene kunne brydes ned til udelelige atomer, mens andre var af den modsatte opfattelse. Og da Niels Bohr i 1913 opstillede en atommodel, mødte den også modstand fra nogle videnskabsfolk.\n\nLinks\n\nNøglen til al naturvidenskab er atomhypotesen\n\nSådan kom der orden på virvaret i Partikel Zoo\n\nLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022","content_html":"Vært: Henrik Heide
\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren
\n\nI denne episode af Sikkert og vist dykker vi ned i universets mindste byggesten. Lige fra de gamle grækere har der været nogle, der mente, at tingene kunne brydes ned til udelelige atomer, mens andre var af den modsatte opfattelse. Og da Niels Bohr i 1913 opstillede en atommodel, mødte den også modstand fra nogle videnskabsfolk.
\n\nNøglen til al naturvidenskab er atomhypotesen
\n\nSådan kom der orden på virvaret i Partikel Zoo
\n\nLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022
","summary":"At masse og energi er forskellige manifestationer af samme ting, kan være svært at begribe for en gennemsnitlig begavelse, erkendte Albert Einstein. Men vi vover pelsen og taler om universets mindste byggesten: atomer, elektroner og kvarker.","date_published":"2022-01-13T21:15:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/f8dab586-b905-435d-af6c-76627bdda253/85049aa4-681b-42b2-b975-c4f60dbe3096.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":25058369,"duration_in_seconds":1562}]},{"id":"11d147d1-6e04-4fb4-bc3d-43acb8b25742","title":"Episode 5: Vi er vant til at leve i tre dimensioner, men er der i virkeligheden flere?","url":"https://sikkertogvist.fireside.fm/5","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren\n\nI denne episode af Sikkert og vist er emnet dimensioner. Vi er vant til tre: højde, bredde og dybde, men kunne man forestille sig et univers med kun to dimensioner – eller findes der i virkeligheden fire, fem, seks eller flere, som blot er ‘sammenfoldet’ på en måde, så vi ikke umiddelbart lægger mærke til dem?\n\nLinks\n\nHvorfor har rummet tre dimensioner, og hvorfor er det både fladt og krumt?\n\nLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022","content_html":"Vært: Henrik Heide
\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren
\n\nI denne episode af Sikkert og vist er emnet dimensioner. Vi er vant til tre: højde, bredde og dybde, men kunne man forestille sig et univers med kun to dimensioner – eller findes der i virkeligheden fire, fem, seks eller flere, som blot er ‘sammenfoldet’ på en måde, så vi ikke umiddelbart lægger mærke til dem?
\n\nHvorfor har rummet tre dimensioner, og hvorfor er det både fladt og krumt?
\n\nLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022
","summary":"Højde, bredde og dybde kan vi måle – det er sikkert og vist. Men har vores univers i virkeligheden flere ‘sammenfoldede’ dimensioner, som nogle fysikere mener?","date_published":"2022-01-13T21:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/f8dab586-b905-435d-af6c-76627bdda253/11d147d1-6e04-4fb4-bc3d-43acb8b25742.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":11105219,"duration_in_seconds":689}]},{"id":"d844649b-83b8-4fe9-ba09-7272472059e2","title":"Episode 4: Hvad er energi?","url":"https://sikkertogvist.fireside.fm/4","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren\n\nHvad er energi, spørger vi i ugens afsnit af den naturvidenskabelige serie ‘Sikkert og vist’. Umiddelbart skulle man tro, at vi havde godt styr på det, men som nobelpristager i fysik Richard Feynman sagde i 60erne: »Det er vigtigt at forstå, at inden for fysikken har vi i dag ingen viden om, hvad energi er«.\n\nDet bliver ikke bedre af, at vi i hverdagssproget bruger ordet på en anden måde end i fysik og ingeniørvidenskab. Og at begrebet spænder over betydninger som kinetisk energi, potentiel energi og varme. Men loven om energiens bevarelse er central inden for fysikken, den kaldes også for termodynamikkens første hovedsætning.\n\nLinks\n\nVi løber aldrig tør for energi, men det er en ringe trøst\n\nLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022","content_html":"Vært: Henrik Heide
\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren
\n\nHvad er energi, spørger vi i ugens afsnit af den naturvidenskabelige serie ‘Sikkert og vist’. Umiddelbart skulle man tro, at vi havde godt styr på det, men som nobelpristager i fysik Richard Feynman sagde i 60erne: »Det er vigtigt at forstå, at inden for fysikken har vi i dag ingen viden om, hvad energi er«.
\n\nDet bliver ikke bedre af, at vi i hverdagssproget bruger ordet på en anden måde end i fysik og ingeniørvidenskab. Og at begrebet spænder over betydninger som kinetisk energi, potentiel energi og varme. Men loven om energiens bevarelse er central inden for fysikken, den kaldes også for termodynamikkens første hovedsætning.
\n\nVi løber aldrig tør for energi, men det er en ringe trøst
\n\nLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022
","summary":"I denne episode af Sikkert og vist stiller vi spørgsmålet: Hvad er energi? Det har optaget videnskaben i århundreder, og vi prøver at give et svar.","date_published":"2022-01-13T20:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/f8dab586-b905-435d-af6c-76627bdda253/d844649b-83b8-4fe9-ba09-7272472059e2.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":28736410,"duration_in_seconds":1791}]},{"id":"4bf80819-39f0-42b6-83c7-67d04bbcf17c","title":"Episode 3: Hvad er tid, og hvordan opfatter vi den?","url":"https://sikkertogvist.fireside.fm/3","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren\n\nI denne episode af Sikkert og vist sætter vi os i det filosofiske hjørne og diskuterer, hvad tid er for en størrelse. Som Einstein er citeret for: »Læg din hånd på en varm kogeplade i et minut, og det vil føles som en time. Sid med en smuk kvinde i en time, og det vil føles som et minut.« \n\nTiden kan føles lang, men det gør den forhåbentlig ikke, når Ingeniørens videnskabsredaktør, Jens Ramskov, forsøger at svare på det umulige spørgsmål: Findes tiden som andet end en afledt effekt af forandring, eller er den en realitet i sig selv? \n\nLinks\n\nDen store fejde om tiden: Er den reel eller en illusion?\n\nLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022","content_html":"Vært: Henrik Heide
\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren
\n\nI denne episode af Sikkert og vist sætter vi os i det filosofiske hjørne og diskuterer, hvad tid er for en størrelse. Som Einstein er citeret for: »Læg din hånd på en varm kogeplade i et minut, og det vil føles som en time. Sid med en smuk kvinde i en time, og det vil føles som et minut.«
\n\nTiden kan føles lang, men det gør den forhåbentlig ikke, når Ingeniørens videnskabsredaktør, Jens Ramskov, forsøger at svare på det umulige spørgsmål: Findes tiden som andet end en afledt effekt af forandring, eller er den en realitet i sig selv?
\n\nDen store fejde om tiden: Er den reel eller en illusion?
\n\nLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022
","summary":"Er tiden blot en illusion, eller er den en realitet i sig selv? Det filosoferer vi lidt over i denne episode. Ifølge Aristoteles er tid bundet til forandring og bevægelse – men er det forandringerne der skaber tiden?","date_published":"2022-01-13T20:30:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/f8dab586-b905-435d-af6c-76627bdda253/4bf80819-39f0-42b6-83c7-67d04bbcf17c.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":15983639,"duration_in_seconds":994}]},{"id":"d775bf35-1605-4e91-8990-5905847db76e","title":"Episode 2: Hvordan opstod livet på Jorden – og hvem har vundet i evolutionens lotteri?","url":"https://sikkertogvist.fireside.fm/2","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren\n\nI denne episode af Sikkert og vist skal det handle om, hvordan livet opstod på Jorden. Forskerne har fundet opskriften, men det er endnu ikke lykkedes dem at gentage succesen i et laboratorium. \n\nNogle arter som f.eks. fugle og mennesker har klaret sig rigtig godt i evolutionens lotteri, mens andre er uddøde pga. klimaforandringer noget større end dem, vi oplever for tiden, eller har kun diversificeret sig i få arter. \n\nLinks\n\nMennesker og fugle er blandt vinderne i livets store lotteri – krokodiller er tabere\n\nLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022","content_html":"Vært: Henrik Heide
\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren
\n\nI denne episode af Sikkert og vist skal det handle om, hvordan livet opstod på Jorden. Forskerne har fundet opskriften, men det er endnu ikke lykkedes dem at gentage succesen i et laboratorium.
\n\nNogle arter som f.eks. fugle og mennesker har klaret sig rigtig godt i evolutionens lotteri, mens andre er uddøde pga. klimaforandringer noget større end dem, vi oplever for tiden, eller har kun diversificeret sig i få arter.
\n\nMennesker og fugle er blandt vinderne i livets store lotteri – krokodiller er tabere
\n\nLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022
","summary":"Opskriften på liv får du denne episode af ‘Sikkert og vist om videnskab’, der handler om, hvordan livet opstod på vores klode, og hvordan arterne har klaret sig i evolutionens lotteri. ","date_published":"2022-01-13T20:15:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/f8dab586-b905-435d-af6c-76627bdda253/d775bf35-1605-4e91-8990-5905847db76e.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":14555890,"duration_in_seconds":905}]},{"id":"d8f3219e-bbb2-4a9c-8d06-e140668d2629","title":"Episode 1: Universets oprindelse og Jordens historie","url":"https://sikkertogvist.fireside.fm/1","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren\n\nI denne podcastserie ‘Sikkert og vist om videnskab’ vil Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov give den store guidede rundtur i den menneskelige forståelse af livet i universet. Med serien markerer vi Unescos ‘International Year of Basic Sciences for Development’ i 2022 og det danske videnskabsår, som Niels Bohr Institutet har taget initiativ til.\n\nI første episode ser vi på, hvad naturvidenskaben egentlig ved om vores planet og universet, den er en del af. Og hvornår måtte fortidens naturfilosoffer erkende, at Jorden måske var noget ældre end de 6.000 år, de havde regnet sig frem til ved at nærlæse Bibelen?\n\nNedenfor finder du links til Jens Ramskovs artikler om de emner, vi taler om, og den temaside på Ingeniørens hjemmeside, hvor vi har samlet alle artikler om alt det, der er sikkert og vist inden for videnskaben.\n\nLinks\n\nSikkert og vist: Videnskabens forklaringer på naturens orden og uorden\n\nModer Jord: Fra varmehelvede til noget nær paradis - og en kedelig langtidsprognose\n\nDet begyndte med et brag og ender med en kuldedød\n\nIngeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022","content_html":"Vært: Henrik Heide
\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren
\n\nI denne podcastserie ‘Sikkert og vist om videnskab’ vil Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov give den store guidede rundtur i den menneskelige forståelse af livet i universet. Med serien markerer vi Unescos ‘International Year of Basic Sciences for Development’ i 2022 og det danske videnskabsår, som Niels Bohr Institutet har taget initiativ til.
\n\nI første episode ser vi på, hvad naturvidenskaben egentlig ved om vores planet og universet, den er en del af. Og hvornår måtte fortidens naturfilosoffer erkende, at Jorden måske var noget ældre end de 6.000 år, de havde regnet sig frem til ved at nærlæse Bibelen?
\n\nNedenfor finder du links til Jens Ramskovs artikler om de emner, vi taler om, og den temaside på Ingeniørens hjemmeside, hvor vi har samlet alle artikler om alt det, der er sikkert og vist inden for videnskaben.
\n\nSikkert og vist: Videnskabens forklaringer på naturens orden og uorden
\n\nModer Jord: Fra varmehelvede til noget nær paradis - og en kedelig langtidsprognose
\n\nDet begyndte med et brag og ender med en kuldedød
\n\nIngeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022
","summary":"I podcasten ‘Sikkert og vist om videnskab’ sætter Ingeniørens videnskabsredaktør Jens Ramskov fokus på, hvad videnskaben fortæller os om universet og naturens orden og udvikling. Første episode handler om, hvordan Jorden opstod, og hvordan den engang vil ende sin eksistens.","date_published":"2022-01-13T20:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/f8dab586-b905-435d-af6c-76627bdda253/d8f3219e-bbb2-4a9c-8d06-e140668d2629.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":34684387,"duration_in_seconds":2163}]}]}